HJÆLP TIL BEDRE TRIVSEL

Når du overvejer at starte til psykolog, så kan det måske godt føles lidt svært, at tage det første skridt og booke en tid. Det kan være spørgsmål som, mon psykologen kan hjælpe mig? Kan jeg forklare, hvad jeg kæmper med ordentligt? Får jeg det værre af at tale om det? 

Mange mennesker beskriver også, at de bliver fanget af tanker som: Mit problem er ikke slemt nok, mine vanskeligheder går nok over af sig selv, eller jeg fortjener ikke hjælp, når der er andre mennesker i verden, der har det værre end mig. 

Min erfaring siger mig, at det altid er hjælpsomt at tale med et andet menneske, som man har tillid til, når noget er svært. Det behøver ikke at være en psykolog, men det kan det med fordel være. 

Jeg mener ikke, at du behøver at have det meget svært førend du opsøger hjælp. Jeg oplever at nogle mennesker hurtigt får det bedre efter få samtaler, mens andre skal igennem et længere forløb for at opnå trivsel. Det, der er vigtigt at huske er, at der altid er hjælp at hente.