PARTERAPI

Parterapi er samtaler, hvor du og din partner får mulighed for at få sat ord på de vanskeligheder, som I har som par. Vi taler om hvad I elsker ved hinanden, men også om det der knaser mellem jer, og hvordan I bliver berørt af det. Parterapien kigger på, hvad det gør ved jer hver især, når konflikterne er der, både på emotionelt plan og på handlingsplanet. Vi undersøger, hvad jeres ønsker for forholdet er. Vi arbejder for at finde en vej, hvor I kan se de negative mønstre, der fanger jer, inden de får taget fat i jer. Vi søger at skabe tillid mellem jer, så I fra et trygt sted kan træne at kommunikere med hinanden om jeres ønsker, længsler og behov.